Der er sket væsentlige forbedringer med ydelse, celletal og reproduktion i kvægbruget – derimod har de svært ved at få bugt med kalvedødeligheden, som ikke har rykket sig de seneste 20 år.
Selvom de danske kvægbrugere er blevet meget mere bevidste om, hvordan de effektivt forebygger sygdom hos kalvene, kniber det ofte med at få de vigtige rutiner implementeret i praksis. Det fastslår Seges Innovation i det seneste KvægNyt.
Og det kan desværre ses på kalvedødeligheden. Landsgennemsnittet for kalve døde 1-180 dage gamle var i december 2022 på 8,2 procent – nøjagtig samme tal som i 2004.
Den manglende fremgang skyldes ifølge Seges Innovation formentligt, at der kan være mange forhold i en travl hverdag, der gør det vanskeligt at implementere det, man godt ved, er korrekt.
Selvom mange tænker, at de har gode rengøringsrutiner, så viser erfaringen, at der hele tiden er brug for, at der tænkes nyt og forbedres yderligere, lyder det.
Seges Innovation gør desuden opmærksom på, at for hver gang besætningsstørrelsen øges bare en lille smule, øges risikoen for sygdomme og spredning af disse samtidig.
Velfungerende råmælksprogram
Seges Innovation opfordrer til, at man har et velfungerende råmælksprogram, der sikrer alle kalve godt med god råmælk hurtigt efter fødslen og tillige sikrer tildeling af råmælk eller overgangsmælk i de følgende dage, da det er den bedste måde, hvorpå de kritiske sygdomsproblemer i kalvens første leveuger kan forebygges.
De understreger, at det bliver endnu mere vigtigt, når besætningsstørrelsen øges. Ligesom tildeling af råmælk eller overgangsmælk over flere dage er en forudsætning for at opnå den bedst mulige virkning af mange vacciner.