Blandt de store traktormærker er kampen om at blive kåret som »Tractor of the Year 2025« i fuld gang. I år er der særligt fokus på innovation, bæredygtighed og autonome traktorer. Der skal findes vindere i hele fem kategorier, mod fire sidste år.
Siden 1998 har en gruppe europæiske landbrugsjournalister stået bag kåringen af »Tractor of the Year«. Dengang var der kun én kategori, men over årene er flere kommet til for at imødekomme de stigende krav til effektivitet, komfort, miljøhensyn og meget mere. I år er konkurrencen udvidet til fem kategorier.