Fliegl og Stapel indgår strategisk samarbejde

Ny alliance skal styrke udviklingen inden for gylleteknologi og landbrugsvogne.

Fliegl Agrartechnik GmbH og Stapel GmbH har indgået et strategisk samarbejde med fokus på at udnytte eksisterende synergier og fremme udviklingen af nye løsninger inden for gylleteknologi og landbrugsvogne. De to virksomheder vil kombinere deres ekspertise for at skabe mere effektive og fremtidssikrede produkter.

Samarbejdet mellem Fliegl, der er en førende producent af transportløsninger og importeres af Danish Agro Maskiner A/S, og Stapel, der er specialist i gylleteknologi, skal bidrage til at styrke innovationen i begge selskaber. Med deres fælles teknologiske kompetencer er målet at udvikle løsninger, der øger effektiviteten af landbrugsmaskiner og opfylder fremtidens krav.

- Vi ser et stort potentiale i samarbejdet med Stapel og forventer at kunne tilbyde vores kunder endnu mere effektive og økonomiske løsninger i fremtiden, siger Josef Fliegl Jr., administrerende direktør for Fliegl Agrartechnik.

Læs også