Mogens Hjort Jensen mener, at den bedste måde at bidrage til den grønne omstilling er ved konstant at udvikle landbruget i fællesskab med hinanden og andre.
Mælkeproducent Mogens Hjort Jensen fra Grenaa har meldt sig som kandidat til Forretningsudvalget i Landbrug & Fødevarer, når der den 6. og 7. november er Delegeretmøde i Herning. Han mener, at løsninger til den grønne omstilling skal findes i fælles samarbejde. Særligt mælkeproduktionen står over for tilpasninger i det politiske ønske om en grøn omstilling af landbruget. Derfor bør netop mælkeproduktionen være stærkt repræsenteret i Forretningsudvalget.
- Mælkeproducenterne ligger ofte de steder, hvor det er godt at dyrke græs og majs, områder som også tænkes ind i forbindelse med udtagelse af lavbundsjorde og skovrejsning. De områder bliver derfor hårdt ramt. De arealer blev oprindeligt dyrket op med statens velsignelse, fordi vi ønskede at brødføde os selv som nation. Nu ønsker samfundet mere natur og skov – det er helt fair, men vi skal arbejde for, at landmændene bliver behandlet så retfærdigt som muligt i den proces, mener Mogens Hjort Jensen.
De sidste mange år har Mogens Hjort Jensen som mælkeproducent udarbejdet Arla Klima-Tjek. Han mener, at mælkeproducenterne allerede har års erfaring i de klima-tiltag som en del af den grønne omstilling, fordi de har reduceret deres klimabelastning betragteligt med nytænkning, gode råd og vejledning – altså, uden tvang.
- Jeg tror, at vi kan nå i mål ad frivillighedens vej. Vi har en god ide om, hvad der virker, men det øvrige samfund skal have tålmodighed. Landbruget har gang i meget forskning - også indenfor metan-dæmpende midler, men de ting tager tid. Godkendelserne tager tid. Landbruget skal ikke straffes på manglende løsninger, som er under udvikling. Danske landbrug er garant for kvalitetsfødevarer. Det skal vi naturligvis ikke sætte over styr, men i stedet fastholde.
Kræver godt samarbejde
Mogens Hjort Jensen bor på Djursland, som er omgivet af vand på tre sider. Vand, som i stigende grad påvirker landbrugsdriften. Det gælder både for lidt vand og for meget vand, men også landbrugets påvirkning af vandet i undergrunden og i havet.
- Vi skal gå efter, at vi i fremtiden har mulighed for at dræne de jorde, som er for våde, og vande de marker som er for tørre, så vi kan dyrke dem effektivt uden negativ påvirkning af vandmiljøet, forklarer Mogens Hjort Jensen, som desuden mener, at der fremadrettet skal lægges vægt på samlede tiltag og løsninger, som kan gavne på flere parametre.
- Det vil sige, at bliver der udtaget til skov, så skal der også følge noget for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse – på den måde får vi alle mest muligt for pengene.
Der er ingen tvivl om, at dansk landbrug står overfor en stor opgave, som indebærer store arealomlægninger af hensyn til udledning af kvælstof, CO2-udledning, drikkevandsbeskyttelse og biodiversitet. Mogens Hjort Jensen fastholder, at der naturligvis forsat skal være en stærk og rentabel landbrugsproduktion i Danmark på den anden side af arealomlægninger og CO2-afgifter.
- Jeg mener, at den bedste måde at løse udfordringer på er ved konstant at udvikle os i fælles samarbejde med hinanden og det omgivende samfund. Vi skal fortsætte med at udvikle os. Vi skal selv søge løsningerne og tænke nyt i stedet for at vente på, at andre sætter dagsordenen for os. Vi skal derhen, hvor samfundet i stedet for at tale om landmænd, taler med landmænd.