O. Søndergaard & Sønner skifter navn

HCP overtager O. Søndergård & Sønner A/S i Nr. Højrup ved Otterup på Fyn. I samme anledning skifter maskinforretningen navn og Mathias Madsen indtræder som ny direktør.

Mathias Madsen er ny direktør for maskinforretningen i Nr. Højrup, der nu hedder HCP Maskincenter (tidl. O. Søndergaard & Sønner, red.). Pressefoto

HCP har siden 2018 været medejer af O. Søndergård & Sønner A/S på Bogensevej 33 i Nr. Højrup på Fyn. I forbindelse med, at selskabet får ny majoritetsaktionær, synes generationsskiftet nu at være på plads. Anledningen benyttes til at foretage navneskift for tydeligere at signalere, at forretningen har forbindelse til HCP og maskiner fra HCP’s varelagre. Det fremgår af en pressemeddelelse fra HCP.

HCP Maskincenter består efter overtagelse stadig af den vanlige medarbejderstab, dog med den justering, at ny direktør Mathias Madsen vil skulle varetage det overordnede ansvar.

- Vi har i HCP, siden overtagelsen af O.Søndergaard & Sønner, haft til formål på langt sigt, sammen med Lars og Anders Søndergard at finde den rette kapacitet til at sikre forretningens ve og vel. Det er vores antagelse, at Mathias Madsen er en meget kompetent ressource, som vi tror mange samarbejdspartnere vil opnå glæde ved at samarbejde med, siger Christopher Kiær, formand og majoritetsejer i HCP.

Alle produkter i forretningen forbliver som hidtil. Deutz Fahr, Zetor, Amazone, Pronar, Iseki, Schäffer, MultiOne, Cub-Cadet, Stiga, Stihl samt mange flere i butikken.

Outlet for hele HCP-koncernen

Det er et mål for HCP Maskincenter i fremtiden at skabe større fokus på service indenfor landbrug, entreprenør samt have & park.

HCP Maskincenter vil qua tilknytningen til HCP fungere som et outlet for hele HCP-koncernen. Det betyder, at overgemte maskiner og demoer samt indbyttede maskiner fra hele HCP Norge og HCP Finland vil være at finde på HCP Maskincenter online eller i fysisk form.

Ordentlighed og tillid

Mathias Madsen understreger vigtigheden for den fremtidige ledelse i at drive forretningen i HCP’s ånd.

- Det betyder ordentlighed og tillid, siger han og understreger, at hele holdet glæder sig til at blive mere synlige i den strategiske retning, som er vedtaget.

Læs også