Fjordland har ansat endnu en medarbejder på miljøområdet. Der er tale om Kira Langkjer, der pr. 1. september begyndte som miljø- og klimarådgiver i Fjordlands miljøafdeling.
Kira Langkjer er uddannet agronom med speciale i grise, og har siden 2008 udarbejdet miljøgodkendelser, ikke udelukkende med svinestalde, men også andre dyretyper, samt en lang række atypiske projekter.
Kira Langkjer skal primært sidde på kontoret i Lemvig, og vil have hovedfokus på at servicere Fjordlands kunder i dette område.