Efter et år med droneflyvning: Præcisionssprøjtning er en øjenåbner for landbruget

Projektet »Præcisionssprøjtning 2024« har i løbet af det forgangne år arbejdet med at udbrede information og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet.

Det fortæller Anders Skov Rasmussen, som er planteavlskonsulent hos Agrovi og har haft ansvar for projektet.

- Vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024, og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme — både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyse-niveau og én med en ældre sprøjte på sektioner à tremeter, fortæller han.

Besparelse på tværs af ejendomme

I projektets løbetid har der været fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt.

- Derfor har information, support og timing været nogle af de områder, hvor vi har investeret en masse for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi.

- Dette har vi taget med ud til alle de resterende ejendomme, som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024.

Og netop derfor har det været muligt at lave opgørelser på hele 2.100 hektar fordelt på 32 bedrifter fra hele landet.

Resultaterne

Af de indsamlede data fremgår det, at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyse-niveau er større end ved brug af sprøjteteknik på 3-meter sektioner.

- Det er dog ikke overraskende, fordi man ved enkeltdyse-niveau kan arbejde med områder på 1x1 meter frem for 3x3 meter, bemærker Anders Skov Rasmussen.

Det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er også en væsentlig faktor.

I projektet har man koncentreret sig om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering, hvor der er taget den planlagte mængde kvælstof, udsæd, vækstregulering med mere og omfordelt automatisk på marken ud fra satellitbilleder og biomasseindeks.

- Vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer, vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnå en besparelse.

De værktøjer, som der er til rådighed nu, er data fra satellitter og data fra droner.

- De data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyse-niveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde. Derfor risikerer vi områder i marken, som enten ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt, påpeger Anders Skov Rasmussen.

Han ser, at de pulsende dyser (PWM) er en oplagt løsning til brug af graduering på både vækstregulering og fungicider.

- Jo mere præcise, vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi — som for eksempel drone — til at bestemme niveauet for behandling helt ned på kvadratmeterniveau. Netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.

En øjenåbner

I efteråret 2024 afholdt Agrovi to arrangementer, hvor formålet var at dele resultater fra projektet og samtidig give inspiration og viden om mulighederne inden for præcisionssprøjtning.

Til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer, som der var høstet.

- Både i forhold til selve droneflyvningen i praksis: hvilke arter kan vi se? Og hvor skal vi være særligt opmærksomme? Teknikken på marksprøjterne – nye som gamle – og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger, fortæller Anders Skov Rasmussen.

Han mener, at projektet for alvor har skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning, og han har tydeligt kunne mærke interessen for de nye erfaringer.

- Både hos os i Agrovi og hos landmændene har erfaringerne været en øjenåbner, og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu en stor del af tankegangen hos flere landmænd som slutbruger og hos konsulenter som rådgivningsværktøj.