Man skal som landmand ikke ligge søvnløs over udsigten til CO2-afgifter i landbruget. Det understreger Erik Sandal, Velas. - Hjemmegjorte beregninger kan man alligevel ikke bruge til noget. I stedet skal man sørge for at gøre sit landbrug så moderne som muligt, lyder det fra planteavlskonsulenten.
Selvom en CO2-afgift ser ud til at ramme landbruget i fremtiden, skal man som landmand slå koldt vand i blodet.
Der er nemlig ingen, der ved, hvordan og på hvilken baggrund afgiften bliver beregnet.
Sådan lyder budskabet fra Erik Sandal, som er chefrådgiver i Planteavl i Velas.
Han oplever, at mange landmænd er både forvirrede og frustrerede over udsigten til CO2-afgifter i landbruget.