- Uanset om man er for eller imod glyphosat, så er det fortsat stigende forbrug af glyphosat i dansk landbrug ikke heldigt i den nuværende politiske proces, fastslår Erik Sandal. Han anviser derfor en række metoder til at begrænse brugen af glyphosat i praksis.
Hvis tilstrækkeligt mange mener, at glyphosat er et problem – ja, så er glyphosat et problem.
På et netop afholdt plantekongres-webinar slår chefkonsulent i Velas, Erik Sandal, dette fast, selv om de fleste i landbruget og især blandt pløjefri dyrkere mener det modsatte.
- Tilstrækkeligt mange hænder i vejret ved den kommende afstemning i EU om et forbud er nok til at fjerne glyphosat eller begrænse brugen markant.
Men mange i landbruget vil gerne kunne forklare politikerne, hvilke miljø- og især klimamæssige fordele, der er ved at bruge glyphosat frem for alternativerne.
- Men uanset hvad så er det stadig stigende forbrug af glyphosat i dansk landbrug ikke heldigt i den nuværende vigtige proces.
Handlingsplan
Som rådgiver i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) fremhæver Erik Sandal derfor den handlingsplan, som FRDK har udarbejdet for at nedbringe glyphosatforbruget herhjemme i forbindelse med pløjefri dyrkning og conservation agriculture.
- Nedvisning af korn før høst og nedvisning af efterafgrøder i efteråret er to anvendelser af glyphosat, som vi gerne helt vil undgå.
Tætte efterafgrøder ønskes og kan gerne etableres med såning af efterafgrøderne før kornhøst.
Og generelt vil FRDK gerne medvirke til at undersøge alternativer til glyphosat, som jo allerede findes især i raps og hestebønner.
- Men disse alternativer er ikke så skånsomme som glyphosat, så er det egentlig en god idé, spørger han.
Endelig vil FRDK opfodre deres pløjende kolleger til at undlade nedvisning af efterafgrøder og stubmarker - med mindre der er meget rodukrudt.
Glyphosat har fået en hel blank straffeattest
Så før høst
Det er blevet betydeligt lettere at få tætte efterafgrøder, efter at bælgplanter er blevet tilladt.
- Så lukkers der af for græsukrudt i bunden og behovet for bekæmpelse falder betydeligt, fastslår Erik Sandal.
Han slår også et slag for mere såning af efterafgrøder før høst, da det klart begrænser fremspiringen af græsukrudt som for eksempel væselhale.
- En anden mulighed for at bruge mindre glyphosat ligger tilsyneladende i mekanisk at beskadige den afgrøde, der skal nedvisnes for eksempel med en tromlig før sprøjtning. Det har vist sig effektivt blandt andet ved nedvisning af rødsvingel.
Vurderer vejr og dosis
Generelt for både pløjende og pløjefri dyrkere gælder, at man skal sikre sig en høj koncentration af glyphosat – altså en relativ lav vandmængde.
- Desuden anbefaler vi altid additiver uanset formuleringen. Samt at pH altid er højest fem eller gerne lavere.
Ofte ligger pH på syv, har Erik Sandal målt i sprøjtevand på en række landbrug.
- Det skal man have set på at få bragt ned under fem, fastslår han.
Tænk også på vejret – er det det bedste til sprøjtning med glyphosat?
- Helst høj lysintensitet og gode temperaturer for så virker glyhosaten bedst.
Endelig kan man især ved conservation agriculture overveje, om man behøver at bruge så høj dosis af glyphosat, at man også bekæmper de tokimbladede ukrudtsarter.
- Græsukrudt kræver nemlig ofte blot en lav dosis. Og tokimbladet ukrudt klares måske alligevel med en anden sprøjtning i afgrøden senere.
Forbydes glyphosat bliver frøavlere på lerjorde de store tabere – sammen med klimaet
CA uden glyphosat?
Kan man så dyrke med conservation agriculture uden glyphosat?
- Nej, det vil for nuværende ikke kunne lade sig gøre, fastslår Erik Sandal.
- Det vil kræve mere stål og diesel med mere klimabelastning, øget kvælstofudvaskning og mindre biodiversitet til følge, slutter han.