Klimafremskrivning: Danmark er meget tættere på 2030-målet

Hvordan går det egentlig med at leve op til kravene for klimaindsatsen i Danmark? Det er som bekendt omdiskuteret, men tirsdag kom der spændende nyt i den sammenhæng. Klimaministeriet har nemlig udgivet deres klimafremskrivning, der undersøger, i hvor høj grad man lever op til målene i klimaloven.

Og der er godt nyt på området. Den nye klimafremskrivning viser nemlig, at CO2-udledningen ser ud til at blive reduceret med 68 procent i 2030, altså meget tæt på målet om de 70 procent. Det er en klar forbedring.

- Vi er godt på vej mod 2030-målet. CO2-reduktionerne er et resultat af ambitiøse aftaler og et bredt politisk medansvar for klimahandling sammen med løbende bedre viden om udledningerne, siger klimaminister Lars Aagaard (M).

Entydigt positivt

Det er blandt andet skovenes optag af CO2, der hjælper klimaet i den rigtige retning. Men selv om landbrug og skov rent klimamæssigt hører under samme hat, betyder det ikke, at landbruget bliver fri for en CO2-afgift.

- Det er entydigt positivt, at vi har fået mere retvisende viden om f. eks. skovene. Det ændrer dog ikke ved, at landbruget fortsat vil stå for knap halvdelen af Danmarks udledninger i 2030, siger Lars Aagaard og fortsætter:

- Derfor skal vi fortsat have en CO2-afgift på landbruget for at nå 2030-målet og indfri ambitionen i landbrugsaftalen.

L&F: Landbruget har høje klimaambitioner

Den såkaldte manko for klimaindsatsen er faldet fra 5,4 millioner tons CO2e i 2023 til 1,5 mio. tons i år. Men uagtet det, er landbruget klar til at levere på området. Det siger klimadirektør hos Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring.

- Det vigtigste er at fastslå, at erhvervets høje klimaambitioner er uændrede. Både frem mod 2030 og klimaneutralitet i 2050. Vores medlemmer arbejder ufortrødent videre med den grønne omstilling og optimering af såvel bedrift som virksomhed. Det vil kræve fortsatte investeringer, forudsigelige rammevilkår, fjernelse af barrierer og implementering af ny teknologi, siger han.

Men hvis man skal skabe en fødevareproduktion i Danmark, der er bæredygtig, kan man ikke nøjes med at se på de nationale klimamål, lyder det fra klimadirektøren.

- Den grønne trepart er lige så vigtigt for os i dag, som den var i går. Vi sidder lige nu og forhandler om, hvordan vi bedst når 2030-målene, og hvordan vi sikrer en fortsat stærk og konkurrencedygtig fødevareproduktion i Danmark. Her er det vigtigt, at vi ikke kun ser på nationale klimamål og mankoen for at indfri dem. Vi skal være en landbrugsnation med plads til at udvikle morgendagens løsninger og produkter til danskerne, til eksport og til inspiration for hele verden. Det er sådan, vi gør den største og bedste forskel for både klimaet og Danmark, siger Niels Peter Nørring.

Skal have konkrete redskaber

Tallene kommer samtidig med, at den grønne trepart som bekendt forhandler om landbrugets fremtidige rammevilkår, herunder en CO2-afgift.

Vi har hele tiden haft den indstilling, at regler, bureaukrati og afgifter ikke i sig selv gør en forskel for klimaet. Den grønne trepart er et fortroligt forhandlingsrum, hvor mange parter skal finde sammen om fælles løsninger. Den fortrolighed går fløjten, hvis vi tager debatten i offentligheden, siger han og fortsætter:

- Det centrale for os er, at vi finder vejene til, hvordan landmændene kan få nogle konkrete redskaber og udviklingsmuligheder, der kan sikre konkurrenceevne og innovationskraft over for omverdenen og understøtte vejen mod Danmarks klimamål, lyder det fra Niels Peter Nørring.