Den lavere manko for landbrugets klimaindsats kan betyde et langt mindre tab af arbejdspladser i forhold til modellerne i Svarer-rapporten, skriver Jyllands-Posten.
- Vi er godt på vej mod 2030-målet. CO2-reduktionerne er et resultat af ambitiøse aftaler og et bredt politisk medansvar for klimahandling sammen med løbende bedre viden om udledningerne.
Sådan lød det fra klimaminister Lars Aagaard den 1. maj, da nye tal for den danske klimaindsats, klimafremskrivningen, udkom. De viste, at Danmark er på vej til at have sænket udledningerne med 68 procent i 2030 med det nuværende tempo, altså meget tæt på at nå målene.
Danmark er meget tættere på 2030-målet
Dermed melder spørgsmålet sig så, hvad det betyder for den indsats, der skal gøres i landbruget i forbindelse med indførelsen af en grøn skattereform.
Tre forskellige retninger
Og i et interview med Jyllands-Posten siger professor Michael Svarer, der som bekendt har været frontfigur for udarbejdelsen af afgiftsmodellerne, at man med de lavere udledningstal kan gå i tre forskellige retninger.
Man kunne politisk sætte endnu højere mål for klimaindsatsen og holde fast i en høj CO2-afgift, men man kunne også nå de sidste 1,5 millioner CO2e-reduktioner, der er brug for, ved enten at sænke det tempo, en CO2-afgift skal indføres i, eller sænke afgiften.
Det kan få stor betydning for jobudviklingen i landbruget.
- Groft sagt og målt i hele træskolængder vil det, alt efter hvilken model man vælger, betyde, at man ender med mellem 2.000 og 4.000 færre arbejdspladser i landbruget, siger Michael Svarer til avisen.
Kræver stor indsats efter 2030
Det tal skal sættes i forhold til de hidtidige vurderinger, der betød, at de tre afgiftsmodeller på henholdsvis 150, 375 og 750 kroner ville betyde et tab af arbejdspladser på mellem 3.000 og 8.000 arbejdspladser i landbruget og følgeindustrien.
Det hører dog med til historien, at klimaindsatsen ikke standser i 2030, men at man politisk går efter at være klimaneutralt i 2045. Og det kan få konsekvenser for den vej, man vil gå rent politisk, peger professoren på.
- Hvis man starter for blidt, kan der være store omkostninger længere nede af vejen, fordi man så skubber problemet foran sig og risikerer at skulle lave en stor tilpasning på kort tid. Men omvendt ved vi jo ikke, om der kommer en eller anden supersmart teknologi om et par år, der vil gøre omstillingen meget lettere og billigere, siger Michael Svarer til avisen.
Han tilføjer, at han ikke vil anbefale den ene eller anden af de tre mulige veje, som de nye tal for klimafremskrivningen udlægger.