Den lov, der vil medføre en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer, kommer til at træde i kraft ved årsskiftet, forventer Moderaternes Henrik Frandsen.
Der er kun få uger tilbage, inden Den grønne trepart kommer med deres konklusioner efter de forhandlinger, som de syv deltagere har gang i lige nu.
Derefter venter der politiske forhandlinger på Christiansborg, hvor politikerne skal prøve at finde fælles fodslag om, hvad den grønne skattereform på landbruget kommer til at indebære.
Spørgsmålet er så, hvornår loven træder i kraft, og hvis man spørger Moderaternes klimaordfører, tidligere næstformand i Landbrug & Fødevarer, Henrik Frandsen, vil der ikke gå lang tid.
Kan træde i kraft i 2025
Han siger til TV-Syd, at han forventer, at loven om en klimaafgift på landbrugets biologiske processer kan træde i kraft i 2025.
- Det kan være, at nogle af tiltagene først er færdig-indfaset i 2030, det kan vi ikke vide, men det betyder, at landmændene ved præcis, hvad de har at arbejde efter, siger han til den regionale TV-station.
Han slår dog endnu en gang fast, at et af grundprincipperne bag en CO2-afgift er at udvikle landbruget, og ikke afvikle det. Han erkender dog, at det vil få konsekvenser nogle steder i landbruget, uanset hvad man når frem til rent politisk.
- Men det er jo tanken, at de penge, CO2-afgiften giver, skal føres tilbage til landbruget og være med til at sikre omstillingen af landbruget. Vi vil gøre, hvad vi kan fra Moderaternes side, og det tænker jeg også fra regeringens side, for at sikre, at landbruget kommer sig helt og godt igennem, siger Henrik Frandsen.
- Det betyder, at landmændene ved præcis, hvad de har at arbejde efter
Henrik Frandsen, klimaordfører (M) - til TV Syd
En blød landing?
Forhandlingerne kommer efter alt at dømme også til at blive påvirket af den seneste klimafremskrivning fra Klimaministeriet, der viste, at Danmark er godt på vej til at leve op til 2030-målene om 70 procents reduktion af klimaaftrykket. Det kan betyde, at man indfører en lavere afgift, end hvad der var lagt op til i Svarer-udvalgets rapport.
Nye klimatal kan redde arbejdspladser
Men spørgsmålet er så bare, om det vil være en fordel i det lange løb, har formand for udvalget, Michael Svarer, sagt i et interview med Jyllands-Posten.
- Hvis man starter for blidt, kan der være store omkostninger længere nede af vejen, fordi man så skubber problemet foran sig og risikerer at skulle lave en stor tilpasning på kort tid. Men omvendt ved vi jo ikke, om der kommer en eller anden supersmart teknologi om et par år, der vil gøre omstillingen meget lettere og billigere, sagde Michael Svarer tidligere på ugen til avisen.
Da den nuværende regering trådte til, blev man enige om at sikre, at Danmark er klimaneutralt i 2045, og at man går efter at sænke udledningerne endnu mere i 2050, så Danmark de facto er klimapositivt.