De unge vil udfordres fagligt og gøre en forskel

Der skal nyt fokus på arbejdsopgaverne i landboforeningerne, hvis den næste generation af agronomer skal sikres, mener lektor og studieleder Kristian Holst Laursen fra Københavns Universitet.

- De unge vil have et job, hvor de føler, at de gør en forskel. Det ønske får de færreste opfyldt ved at udfylde EU-ansøgninger, lyder det fra lektor og studieleder på Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kristian Holst Laursen, da avisen forelægger ham kritikken af uddannelsen Naturressourcers manglende fokus mod at uddanne til job inden for rådgivningstjenesten.

- Vi uddanner stadig kandidater til rådgivningstjenesten, men vores opgave er, at uddanne kandidater til fremtidens samfund - ikke til fortidens. I dag er der også et stort ønske om og behov for, at man ved noget om klima, miljø og biodiversitet.

Uddannelser skal udvikle sig

Ifølge Kristian Holst Laursen er det vigtigt, at uddannelser udvikler sig i takt med, at samfundet ændrer sig.

- Det er virkelig farligt, hvis man fastlåser en uddannelse i indhold og form. Vores uddannelser skal hele tiden justeres i henhold til samfundets behov, således at vores kandidater forbliver eftertragtede på arbejdsmarkedet og kan løse konkrete problemer med afsæt i deres faglige kompetencer. Naturressourcer er en langt mere fokuseret uddannelse end den tidligere agronomuddannelse, men uddannelsen er rettet mod mange sektorer og erhverv – ikke kun landbruget. Sådan var det i øvrigt også på KVL for 20 år siden, hvor en agronomuddannelse også dengang førte til mange forskellige jobs.

Kristian Holst Laursen forklarer, at hvor uddannelsen tidligere var baseret på semestre, er der nu tale om blokke af fag, der supplerer hinanden og er designet til at opbygge de studerendes kompetencer henover en 3-årig periode.

- Det er, efter min overbevisning og erfaring, en bedre måde at gøre det på. Vi får uddannet nogle unge mennesker med meget stor viden inden for deres felt, understreger han og forklarer samtidig, at uddannelsen Naturressourcer er en 3-årig bacheloruddannelse, der fører mod 8-10 mulige kandidatuddannelser, hvor agronomi blot er en af dem.

- Så vi uddanner ikke kun unge til jobs i landbrugssektoren. Vi uddanner til jobs inden for den grønne omstilling, og det giver adgang til mange arbejdsområder og arbejdspladser.

Virksomhederne skal sælge sig selv bedre

En væsentlig udfordring i forhold til, at man inden for landbruget - både i primærerhvervet og i rådgivningstjenesten - oplever færre ansøgere til ledige stillinger, ligger, ifølge lektoren, i, at der er for få unge, der ønsker at uddanne sig inden for naturvidenskab generelt.

- Dertil kommer, at langt færre end tidligere har en baggrund i landbruget og derfor ikke som udgangspunkt ser det som en mulighed at arbejde inden for denne sektor.

- Profilen på uddannelsen Naturressourcer har dog gjort, at universitetet tiltrækker unge mennesker, der ikke vidste, at de interesserer sig for landbrug, men først finder ud af det under uddannelsen, påpeger Kristian Holst Laursen og understreger samtidig, at hvor hovedvægten af de studerende før var mænd, var mere end 70 procent ved sidste års optag kvinder.

- Vi skal være dygtigere til at sælge uddannelserne og de efterfølgende job- og karrieremuligheder. Og så skal vi i særdeleshed være bedre til at samarbejde på tværs med rådgivningscentrene og erhvervet generelt. I dag skal man virkelig sælge sig selv som arbejdsplads, da de unge har uendelig mange muligheder. Universiteterne skal desuden fortælle om job- og karrieremuligheder allerede når kommende studerende rekrutteres til uddannelserne. Erhvervet og universiteterne har derfor et fælles ansvar for at sikre den næste generation af agronomer i rådgivningstjenesten, siger han.

Nyt fokus

- Landboforeningerne bliver nødt til at se på de jobs, de tilbyder. De skal være attraktive, meningsfulde og fagligt udviklende. Det nytter ikke noget, at de unge ikke fortsætter deres læringskurve og udvikler sig. De vil fagligt udfordres og have en spændende arbejdsdag.

- Og så skal erhvervet være bedre til at vise og synliggøre, at den grønne omstilling i høj grad også udspringer fra landbruget.

Kristian Holst Laursen påpeger, at langt de fleste landmænd i dag er så dygtige inden for deres felt, at det ikke længere er den mest basale rådgivning inden for eksempelvis markbrug, der efterspørges.

- Verden har forandret sig og landbruget står overfor store ændringer. Det samme gælder rådgivningen. Der skal fuld fokus på grøn omstilling af vores plante- og fødevareproduktion– og det er netop det, som vi uddanner de unge agronomer til. Ikke til at udfylde EU-ansøgninger, slutter han og opfordrer de erfarne agronomer i rådgivningstjenesten til jævnligt at genbesøge universitetet, hvor der, ifølge studielederen, er god mulighed for efteruddannelse og faglige opdateringer.

Læs også