Det er især de menneskelige faktorer, der kan bremse et generationsskifte, lyder det fra en rådgiver. Løsningen kan ofte være at få de usagte ting på bordet, mener han.
Det er især de menneskelige faktorer, der gør, at nogle landmænd år ikke kommer videre med deres tanker om et generationsskifte, selvom de kan have ønsket det i årevis, fortæller virksomhedsrådgiver i SLF, Henning Boldsen.
- Problemet opstår, når landmanden vil sælge og ikke har diskuteret de følelsesmæssige ting med en rådgiver eller andre
Henning Boldsen, virksomhedsrådgiver, SLF
Han oplever af og til, at landmanden – naturligt nok – har følelser i klemme, som kan komme til at stå i vejen for et smidigt generationsskifte.
- Nogle gange kan den menneskelige faktor være en stopklods for generationsskiftet. Problemet opstår, når landmanden vil sælge og ikke har diskuteret de følelsesmæssige ting med en rådgiver eller andre. For så er han ofte ikke klar til at sælge, når det kommer til stykket, siger Henning Boldsen.
Det er med andre ord vigtigt at forholde sig til eventuelle »elefanter i rummet«. Og det er ofte allerede her, at rådgiveren kommer ind i processen, fortæller Henning Boldsen.
Usagte ting
Et eksempel på en elefant i rummet kan være, hvis en mælkeproducent helst ser, at der fortsat er køer på ejendommen efter salget. Men ikke får det sagt. Her kan rådgiveren hjælpe med at åbne op for de usagte ting, der kan være en hæmsko for generationsskiftet – og få dem behandlet.
- Ved at få åbnet op for de usagte ting, finder begge parter nogle gange ud af, at den vej, de troede, de skulle gå ned af, ikke er den rigtige, siger Henning Boldsen.
Han oplever også, at forældre, der vil overdrage bedriften til en dygtig medarbejder eller børn, nogle gange i sig selv – ubevidst – er en bremse for processen, fordi de er så dominerende, at medarbejdere og børn ikke får mulighed for at vise, hvad de kan – både med hensyn til ledelsen af bedriften, men også hvis de vil noget andet.
- Det bedste, en far og en mor kan gøre i et generationsskifte, er at give deres børn muligheden for at sige ja og nej. Og så træde tilbage og lade deres børn vise, hvad de kan, hvis det viser sig, at de vil noget med gården, siger Henning Boldsen, og tilføjer:
- Det handler om at have respekt for, at hvis børnene eller medarbejderne skal blive dygtige, så skal de have plads og rum til at vokse i.
Kig den rigtige ud
Hvordan giver man så den plads?
- Det gør man ved at lave en aftale med børnene eller den dygtige medarbejder om, hvem der har ansvar for hvad imellem sig. Hvis ikke ejerne kan dét, så kan det ikke lykkes for dem at finde en dygtig ung mand eller kvinde til at overtage.
For at finde den rigtige person til at overtage bedriften, skal man ifølge rådgiveren først og fremmest kunne »kigge den rigtige ud« og sikre sig, at vedkommende har evnerne til at drive virksomheden.
SLF holder tirsdag aften et møde i Vojens, hvor man kan blive klogere på generationsskifte.
Råd til den unge: Find dem, der kan udfordre dig
Den dygtige unge, der gerne vil overtage en bedrift, står over for en stor, men ikke umulig opgave, hvis han eller hun griber den rigtigt an, fortæller Henning Boldsen.
- De unge skal gøre op med dem selv, hvilket mål de har, og hvad de vil. Og så skal de kigge på, om deres uddannelse er i orden, og om de får ansættelse hos nogle dygtige landmænd, som kan lære dem det, de mangler, og som kan udfordre dem.
- Og så skal de spare mest muligt op. Og man sparer ikke mest muligt op ved at arbejde mest muligt. Man sparer mest muligt op ved at arbejde og få en overskudsandel, hvis man er dygtig. Og så gælder det om at bruge de skattemæssige muligheder, der er med etableringskonto og iværksætterkonto, siger Henning Boldsen.
Lav personprofil
Han mener ikke, at man skal gøre det sværere, end det er, at gennemføre et generationsskifte på en bedrift.
- Man skal ikke sætte det op som om, at det er megabesværligt. Fordi det er det ikke. Det, det handler om, er, at hvis man skal fra A til B, så skal man finde ud af, hvilke veje, der er. Det er ikke sværere end det, siger Henning Boldsen, og tilføjer:
- Sørg for eksempel for at lave personprofiler. Man skal være bekendt med sin egen personprofil, men også hos dem, man skal samarbejde med. Og så skal man finde ud af som leder, hvad man mangler af kompetencer, så man kan få dem tilført, når man skal have nogen til at rådgive sig, eller når man skal have en bestyrelse.
Lav det rigtige team
Det korte af det lange er, at den unge skal kunne se, hvad han mangler hjælp til, fortæller Henning Boldsen.
- Det er nogle store bedrifter efterhånden, og mange af de unge mennesker tror, at de selv skal stå for det. Men det evner de ikke, for det er så komplekst. I stedet skal de sammensætte det bedst mulige team omkring sig, lyder det fra den erfarne rådgiver.
Et sidste, vigtigt punkt er ifølge Henning Boldsen, at køber og sælger som udgangspunkt bør have hver sin rådgiver – især når der skal diskuteres pris og betingelser til allersidst.
Hav fokus på livet efter handelen
Henning Boldsen fortæller, at det er meget vigtigt, at både køber og sælger forholder sig til, hvilken økonomi de vil have resten af deres liv.
- For mig at se var han aldrig lykkedes som landmand, fordi det ikke var det, han havde lyst til
Henning Boldsen, virksomhedsrådgiver, SLF
- Køber og sælger er nødt til at finde ud af, om det hele kan fungere økonomisk efter salget/købet. Jeg har været med til at lukke en del landbrug, fordi det – desværre først efterfølgende – viste sig, at køber ikke havde penge nok til at kunne få en tilfredsstillende tilværelse resten af sit liv, siger Henning Boldsen, og tilføjer:
- Du kan også tage de svineproducenter, der vil sælge. Der er nogle af dem, der vil generationsskifte nu, der kan se, at de ikke har penge nok til resten af deres liv efter et salg. Så må vi ind og se på, hvordan vi kan løse det. Måske har de en produktion, der ikke kan fortsætte rentabelt, og som derfor med fordel kan sælges fra før generationsskiftet, siger Henning Boldsen.
Lad ikke pengene bestemme det hele
Hans erfaring er, at man skal lade være med at lade pengene bestemme det hele, »for det giver nogle ulykkelige mennesker bagefter«.
- Et eksempel er en svinebedrift, hvor faren altid havde drømt om, at sønnen skulle overtage gården. Og det gjorde sønnen så også, men det var i virkeligheden ikke det, sønnen helst ville, siger Henning Boldsen.
- Han var først i stand til at tage stilling til sin fremtid som landmand den dag, faren ikke var mere. Og der blev hans beslutning at drosle ned for sit landbrug. Han satte grisene ud, lejede staldene ud, solgte sin bedste jord og fik et andet arbejde.
- Det voksede han virkelig af – og det gjorde hele familien. Det var simpelt hen det, der skulle til. For han var det forkerte sted i sit liv. For mig at se var han aldrig lykkedes som landmand, fordi det ikke var det, han havde lyst til, og hans økonomiske resultater var derefter. Men han havde ikke modet til at undsige sin far, lyder det fra Henning Boldsen.
Lav en ordentlig aftale
Et af de vigtigste elementer i en generationsskifteproces er, at den kommende potentielle sælger og køber laver en ordentlig aftale med hinanden i god tid, inden den formelle proces begynder, fortæller Henning Boldsen.
- Det skal begge parter have styr på, inden de mødes
Henning Boldsen, virksomhedsrådgiver, SLF
For at kunne gøre det, skal både køber og sælger have gjort op med sig selv, hvilke mål de har både økonomisk, menneskeligt og produktionsmæssigt med generationsskiftet. Disse mål skal ifølge rådgiveren passe sammen, før køber og sælger kan lave en ordentlig aftale.
- Det skal begge parter have styr på, inden de mødes. For hvis ikke man er klar over, hvad endemålet er, så kan man heller ikke tage ordentlig stilling, hvis man finder ud af, at man ikke kan komme derhen, hvor man gerne vil, siger Henning Boldsen, og tilføjer:
- Hvis du for eksempel skal lave skattemæssig succession i forbindelse med overtagelsen, så er du nødt til at have et samarbejde med vedkommende over to-tre år. Og for at man ikke skal spilde hinandens tid, så skal man have lavet en aftale så hurtigt som muligt efter, at man har ansat den dygtige mand eller kvinde, så begge ved, hvad de går frem imod.
Fik dårligere vilkår
Vigtige elementer i aftalen er at få præciseret, om den unge mand eller kvinde skal overtage hele virksomheden eller dele af den, og hvordan vedkommende gøres klar til det, både økonomisk, arbejds- og ledelsesmæssigt.
Henning Boldsen fortæller om en meget dygtig, ung mand, som havde lavet en aftale med ejeren af en stor gård om at overtage på lidt længere sigt.
- Da ejeren pludselig døde, var der ikke lavet en aftale, der tog højde for det. Og det betød, at den unge mand i bund og grund fik markant dårligere vilkår i forbindelse med overtagelsen, end han ellers kunne have fået.
Ifølge Henning Boldsen kan køber og sælger også spille sig selv gode kort i hånden ved at finde ud af, hvornår det optimale salgstidspunkt skal være i forhold til begges finansiering, skattemæssige succession til medarbejder/familie, drift, samspil med skat og afgifter, osv.
Lav et godt salgsoplæg
Hvis gården skal sælges i ren handel, kan en af vejene til at opnå et salg være at få lavet et godt salgsoplæg.
- Dermed har sælger større chancer for at komme i mål med det, han gerne vil. Og så er der også et klart grundlag at kigge på for en køber, fortæller Henning Boldsen.