Flot maskinudstilling

Igen i år vil maskin- og produktudstillingen være et kæmpe trækplaster for mange på Hjørring Dyrskue.

100 maskin- og produktudstillere vil side om side fylde dyrskuepladsen i Hjørring, når der er dyrskue den 21. og 22 juni.

- Det er lidt færre end sidste år, men det skal nok være stort og flot, som det plejer, siger dyrskuekoordinator Karin Møller Larsen.

De lidt færre udstillere skyldes i høj grad, at enkelte virksomheder har lagt sig sammen, og dermed ikke har brug for to stande mere.

Derfor glæder det dyrskuekoordinatoren, at der heldigvis hvert eneste år også er nye udstillere på maskin- og produktudstillingen.

Fredag formiddag udpeges skuets bedste store og lille stand. Titler, som sidste år tilfaldt Serritslev Maskinværksted og Stenderup, der blev hædret for skuets bedste store stand, og Lely Center Herrup med skuets bedste lille stand.

Læs også