Outdoor giver oplevelser for alle

Outdoor-området på Hjørring Dyrskue blev etableret i 2017 og er kommet for at blive. Her er alt fra vildmarksbade og saunaer til trofæopmålinger og jagtrejser.

Der er flere ting, man kan prøve i Outdoor-området.

Igen i år er området Outdoor en stor del af Hjørring Dyrskue. Et område der handler om grilning og rygning af madvarer, hundesport, fiskeri, jagt, cykling, vandreture, naturevents, rejser og meget mere.

Her kan du møde en række foreninger, som kan fortælle dig om lige netop deres passion, eller besøge virksomheder og se nærmere på deres produkter, om det er jagtrejser eller lidt nyt til menneskets bedste ven.

Nordsøen Oceanarium er på pladsen og vil blandet andet lære fra sig om blæksprutter. De vil fortælle og vise, hvordan en blæksprutte ser ud indeni. På deres stand kan man quizze og vinde præmier eller gætte en fisk.

I outdoorområdet kan man også følge juniorjægerne, som hen over både fredag og lørdag blandt andet vil vise, hvordan man brækker et dyr, og hvordan man parterer et dyr.

Er man vild med hunde, er Outdoorområdet også et besøg værd, foruden en række foreninger og virksomheder vil der være forskellige opvisninger. Man kan blandt andet se en opvisning ved DcH og K9 Life Denmark. K9 Life Danmark uddanner blandt andet hunde til politiet og militæret.

Er man en habil jæger, er der lørdag mulighed for at få målt sit trofæ ved Brasholt Jagt og Firkeri. Der måles alle slags trofæer fra hele verden af en uddannet og autoriseret CIC og SCI Master Measure, Tasmus Rousin Andersen. Alle som tilmelder sig opmålingen, får en fribillet til skuet.

Både store og små har også mulighed for at prøve at skyde med bue og pil og se, om de har en buejæger gemt i maven.

Man har også mulighed for at smage røget okseinderlår og andebryst ved Lene og Thorbjørn Roursgaard og høre om, hvordan man selv kan lave det.

Dem kan du møde i Outdoorområdet

Natasja Cartey

Campingly / Bådly

Ude Unger

Nordsøen Fri Fagskole

Muurikka

Nordsøcentret

Seca's Hundecenter, Hirtshals

Zeejuu.dk

Brasholt Jagt og Fiskeri

Dansk Naturfredningsforening

Specialisten

Matswani Safaris

DCH - Hjørring

Juniorjægerne

Vendsyssel Knivmagerlaug

Lørslev Spejderne

Outdoor Nord

Vendbuerne

Hammerly

Uggerby Husflid

Foreningen Jordforbindelse

Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og omegn

Buejægerne

Sweisshunde

Vendsyssel Museum

Lene og Thorbjørn Rousgaard

Grillmesteren

Læs også