Landsskuet slår rekord: Flere udstillere end nogensinde før

Der er tilmeldt 2.450 dyr til årets Landsskue, hvilket er rekord. Særligt kvægtilmeldingen overrasker positivt med 84 flere tilmeldte dyr end sidste år.

Gæsterne på dette års Landsskue i Herning kan godt glæde sig – udover flere dyr end nogensinde før, er pladsen klar til at byde på alt fra »Fødevarer i naturen« til store traktorer, muligheden for at spinde sit eget garn, bueskydning og blive fotograferet med kyllinger – for bare at nævne et udpluk.

- Vi glæder os til endnu engang at byde udstillere og gæster velkommen til det traditionsrige Landsskue, og mit hold og jeg arbejder lige nu på at få de sidste detaljer på plads, så alle vores besøgende og udstillere får en mindeværdig oplevelse. Vi kan byde på landets flotteste dyr og oplevelser for alle sanser – der er således både musikalske oplevelser, et stort madområde, hvor man kan smage sig igennem et væld af danske fødevarer, og så selvfølgeligt den imponerende maskinudstilling, hvor dem med fascination for maskiner kan komme helt tæt på, siger Mads Fjordside, som er leder af Landsskuet.

Et særligt fokus på dette års Landsskue er det nye tiltag »Landsskuets klimaudstilling«.

- Her vil du kunne blive klogere på, hvordan landbruget er en naturlig del af den grønne omstilling. I dette område vil du kunne se den nyeste teknologi og høre den nyeste viden fra diverse indlæg og rådgivere. Landbruget er også en stor bidrager i forhold til biodiversitet og for at sætte øget fokus på dette vil DLR Kredit fredag klokken 12.00 overrække en biodiversitetspris på 10.000 kroner, fortæller Mads Fjordside.

Antal tilmeldte dyr

Landsskuet 2024

Malkekøer 644

RDM 82

Holstein 341

Jersey 209

Gl. Husdyr 12

Kødkvæg 523

Aberdeen Angus 21

Blonde d’Aquitaine 56

Charolais 40

Dansk Blåkvæg 25

Dexter 30

Galloway 29

Tyroler Grauvieh 18

Hereford 76

Skotsk Højland 14

Dansk Korthorn 25

Limousine 96

Murray Grey 24

Piemontese 14

Pinzgaur 8

Simmental 47

Heste 356

Jydske heste 38

Belgiske heste 16

Shire 2

Dansk Tinker 22

Nordsvensk 1

Oldenborg 11

Frederiksborg 14

Dansk Varmblod 26

OX Araber 1

Knabstruppere 9

Palomino 2

Frieserheste 14

Quarter Horse 1

Fjordheste 34

Islandske heste 17

Haflinger 8

Dansk Sports Ponyer 7

Connemara 7

New Forest 9

Dartmoor 3

Welsh & Welsh Cob 10

Shetlandsponyer 42

Dansk Miniature 6

Fell Ponyer 1

Heste til show 55

Får 146

Dorper 8

Hollandsk Broget 4

Hvidhovedet Marsk 10

Ile de France 4

Islandsk 2

Landrace – Får 4

Oxforddown 27

Shropshire 7

Spælsau 1

Suffolk 8

Texel 68

Zwartbles 3

Geder 31

Boer 13

Mohairgeder 9

Landracegeder 4

Dværg 5

Kaniner 300

Fjerkræ 200

Katte 250

Modeldyrene fra de lokale og regionale dyrskuer kan løbende tilmeldes frem til Landsskuet og er ikke medregnet.

Læs også