Uden ægtefælle eller egne børn:: Sådan har jeg sikret min familie bedst muligt

Arv og fordeling af boet er en kompliceret affære, særligt når du er blevet alene og ikke har børn. Kirsten Dalberg, 83, har derfor fået udformet både testamente og fremtidsfuldmagt.

- Jeg tænkte bare, at den situation må mine nevøer og niecer ikke stå i.

Det fortæller Kirsten Dalberg, 83, til jurist ved Fjordland Charlotte Wøldike Schmidt, efter at hendes veninde blev dement. Familien var efterladt hjælpeløse i forhold til salg af venindens bolig, fordi der ikke var udpeget en værge forud for sygdomsforløbet.

- Jeg ville være så ked af, at mine nærmeste kom i den situation, skulle jeg blive syg eller komme ud for en ulykke.

Kirsten Dalberg er uden partner og har to søskende, som efter eget udsagn ikke har brug for at arve. Derfor vil hun gerne sikre sine seks nevøer og niecer bedst muligt.

Hos Fjordland hjælper de deres klienter med både testamente og fremtidsfuldmagter. Charlotte Wøldike Schmidt har udfærdiget begge for Kirsten Dalberg.

- Det er min erfaring, at det giver en ro at få styr på arv og fuldmagt i god tid. Men derudover, så kan vi også være behjælpelig med at sikre, at arven tilfalder de rigtige og på den mest fordelagtige måde, forklarer hun.

Niecer og nevøer arver mest muligt

Kirsten Dalberg har ved hjælp fra Fjordlands jurist Charlotte Wøldike Schmidt fået skrevet sine nevøer og niecer ind i sit testamente, og samtidigt fået øjnene op for nye muligheder for at sikre dem en større andel end forventet.

- Det giver en stor tryghed at vide, at det er en uddannet jurist med forstand på lovgivningen, der har hjulpet mig. Jeg er derfor sikker på, at både fremtidsfuldmagt og testamente er lavet ordentligt. Både således, at der ikke bliver problemer, når testamentet skal bruges, eller hvis fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft, men også fordi jeg er blevet bevidst om en mulighed for at spare mine nevøer og niecer en del afgift, nu hvor jeg er blevet alene og ingen børn har.

Ved at betænke en velgørende organisation kan du spare dine arvinger for en del af boafgiften og dermed forøge arvingernes andel og samtidigt støtte en god sag, forklarer Fjordlands jurist.

- Min klients arvinger ville skulle betale den høje boafgift, og det kan derfor godt betale sig at sætte en velgørende organisation ind til at arve 30 procent af arven, mod at de betaler boafgiften, siger Charlotte Wøldike Schmidt og forklarer videre:

- Det lyder jo lidt mærkeligt, men ved at en velgørende organisation arver 30 procent, så vil niecer og nevøer, hvis min klient ved sin død har en bobeholdning på én million kroner, arve godt 25.000 mere, og afgiften til staten vil falde med cirka 100.000, mens den velgørende organisation samtidig vil få godt 80.000 kroner i arv. Det tilgodeser både arvingerne og den velgørende organisation, forklarer hun.

En tryggere fremtid

Kirsten Dalberg forholder sig langt mere tryg ved sin alderdom efter at have fået udfærdiget testamente og fremtidsfuldmagt hos Fjordland.

- Jeg er sikker på, at mit testamente og min fremtidsfuldmagt er lavet ordentligt. Jeg har været glad for at blive »holdt i hånden« hele vejen af Charlotte, siger hun.

Fjordlands jurister i familiejura er eksperter på området inden for fremtidsfuldmagt, testamenter, særeje og er bekendt med lovgivningen på området.

- Tilknytning til landbruget er slet ikke en nødvendighed for at gøre brug af vores service. Vi kender både mulighederne for at tilskrive familiemedlemmer uden for den nære familie mest muligt, men også lave fuldmagter til bestemte fremtidsscenarier, som dem min klient har nævnt, siger jurist Charlotte Wøldike Schmidt.

Læs også