Sofari: Kom og se de økologiske grise

Søndag den 21. maj kan nysgerrige besøge en økologisk griseproducent. Det sker når landmænd over hele landet åbner op for dette års Sofari.

Der er ikke mange dage til, at de danske forbrugere pakker bilerne for at køre en tur på landet. Søndag 21. maj åbner en række økologiske landbrug døren for at vise de økologiske grise frem.

Seks af de 11 værter leverer deres grise til Friland, og Sofari er en vigtig del i at vise forbrugerne, hvad den økologiske produktion indeholder.

- Vi er meget stolte over, at vores leverandører åbner deres landbrug op og viser økologien og den gode dyrevelfærd frem. Vi håber, at forbrugerne bruger muligheden for at se, hvordan grisene lever og hvor produkterne kommer fra. Her er Sofari en helt særlig begivenhed, som vi er glade for at kunne bakke op om, siger marketingansvarlig i Friland, Maria Bast.

Sofari arrangeres af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med foreningen FØKS (Foreningen for Fremme af Økologisk Kvalitetssvinekød) samt Friland, Organic Pork, Tican og Økologisk Landsforening.

På Sofaris hjemmeside kan man se, hvilke gårde der deltager i Sofari og de enkelte gårdes åbningstider, ligesom man kan læse mere om øko-grisens liv.

Sofariværter i det nord- og midtjyske

Thomas Bertram, Jerslev J - 250 søer med smågrise

Hans Henrik Thomsen, Brønderslev - Slagtegrise i mobile stalde

Lasse Korsgaard, Sjørring - 450 søer med smågrise

Hestbjerg Økologi, Tim - Søer med smågrise

Munch´s Økologi, Vildbjerg - Søer med smågrise og slagtegrise

Læs også