10 hektar med overdækkede jordbær i Sydvestsjælland

Ved Eggeslevmagle lidt uden for den ældre købstad Skælskør i Sydvestsjælland finder man Hunsballe Grønt.

Omringet af grønne marker er det her, der bliver produceret jordbær og grøntsager som squash og knoldselleri til det danske marked. I spidsen står ægteparret Claus Hunsballe og hans kone Henriette. Det har de gjort siden 1990, men dengang var det ikke med jordbær som hovedfokus.

- Vi startede som en kopi af mine forældre, så på en måde var vi bare en udvidelse af deres produktion. Dengang var løg det primære, men vi havde også rødbeder, jordbær, knoldselleri og squash, siger Claus Hunsballe.

Forældrene begyndte allerede at dyrke landbrug i 1962 med løg som den primære produktion. I 1997 begyndte et generationsskifte, som blev afsluttet i 2005. Generationsskiftet bød ligeledes på ændringer i produktionen. Det første år fortsatte med løg som hovedfokus, men for Claus og Henriette Hunsballe var det tydeligt, at den interne konkurrence på løg blev for stor i Danmark.

- Vi tænkte på, hvordan vi kunne udvikle os. Vi så en tendens med, at rodfrugter flyttede sig mere mod vest, hvor der var større arealer og mere vand. På Sjælland kan du godt leje eller købe jord, men der er ikke så meget vand, og det er en begrænsning, siger Claus Hunsballe.

Den hollandske inspiration

Ejerne af Hunsballe Grønt tog derfor en stor beslutning og valgte at udfase produktionen af løg, og i stedet satsede de på produktion af jordbær. En stor haglbyge i 2007 ødelagde imidlertid jordbærhøsten, og derfor meldte tankerne om at arbejde med væksthuse sig.

- Da vi først nævnte det for andre, var der en, som foreslog drivhuse. Det gjorde man i Holland, så vi tog en dansk jordbærkonsulent med derned og kom hjem med hovederne fyldt med inspiration, lyder det fra jordbærproducenten.

Besøget i Holland fandt sted i november 2007 og viste sig at have stor betydning. Allerede i januar året efter havde Claus og Henriette Hunsballe nemlig et væksthusprojekt klar på én hektar.

- På det tidspunkt kunne man låne uden begrænsninger. Det betød, at vi var klar til at plante overdækkede jordbær i 2008, men så kom finanskrisen, og ingen troede, at vi ville have jordbær klar i september, mindes Claus Hunsballe.

Hunsballe Grønt var dog klar med de første jordbær i september, og selvom den første uge var svær at komme igennem, kom der hurtigt gang i salget. Og med en finanskrise hængene over Danmark og resten af verden, var de første år meget lærerige for Claus Hunsballe og hans kone.

- Vi havde jo de første fem til seks år for os selv, fordi man pludselig ikke kunne låne penge. I de år fik vi lært at dyrke jordbær indenfor. Det gjorde vi blandt andet med hjælp fra hollandske konsulenter, som vi stadig bruger i dag, ligesom det også er tilfældet med danske, forklarer Claus Hunsballe.

En videnskab

Siden Claus Hunsballe valgte at følge i sine forældres fodspor, har han været vant til at dyrke jordbær på friland. Det har de også gjort i Hunsballe Grønt, men i år var sidste gang med jordbær fra friland, da efterspørgslen ikke længere er stor nok.

At dyrke jordbær i drivhus og væksthuse kan imidlertid ikke sammenlignes med friland. Det har Claus Hunsballe erfaret gennem årene.

- Jeg troede, at jeg vidste alt om at dyrke jordbær, men det gjorde jeg ikke, da vi kom ind i drivhuset. I et drivhus, tunneller eller væksthuse kan vi kontrollere vanding, temperatur og klima bedre, men der er nogle andre og nye problematikker end på friland. Det har været spændende og lærerigt, siger han.

Ved at producere jordbær i et drivhus og væksthuse er det alfa og omega at have styr på vanding, temperatur og klima. Men derudover gør Hunsballe Grønt også brug af bestøvning fra humlebier og honningbier samt biokemi.

Her er udfordringen dog, at erfaringerne med brug af biokemi har været begrænset, og derfor er Claus Hunsballe også gået med i et projekt for at kunne dele ud af sine erfaringer.

- Jeg er med i et projekt, der hedder Prosper, hvor man netop gør sig nogle erfaringer med biokemi og på den baggrund får lavet nogle guidelines til andre, som kan gøre brug af vores erfaringer. På den måde kan vi hele tiden udvikle os og blive bedre, forklarer han.

En forlænget sæson

Hunsballe Grønt har i dag drivhuse, væksttunnelhuse og plastiktunnelhuse, som i alt udgør 10 hektar til overdækket jordbærproduktion. Samtidig giver det mulighed for at forlænge jordbærsæsonen, så de leverer fra start maj til starten af december.

- Vi har kørt med fem sæsoner af jordbær, da vi har haft drivhus, plastikvæksthus, friland, og plastikvæksthus og drivhus igen i efteråret. Nu falder friland ud, men vi arbejder allerede med remonterende jordbærplanter, som hele tiden giver nye blomster og flere jordbær i løbet af sæsonen, siger Claus Hunsballe og tilføjer:

- Den lange sæson gør, at vi ikke har de her »peaks«, hvor vi måske plukker 30 ton på to dage. Det er mere jævnt og roligt, og vi arbejder mere fra 08:00 til 16:00, når vi er indenfor. Håndteringsmæssigt skal vi heller ikke tage hensyn til regn, og det er mere forudsigeligt, hvor meget vi plukker.

Den lange sæson betyder samtidig, at Hunsballe Grønt høster 1.000 ton jordbær om året. Det er stadig de almindelige jordbær, der fylder mest med 70 procent af produktionen, mens de remonterende jordbær står for 30 procent. Dette kan dog ændre sig i fremtiden, ifølge jordbærproducenten.

- Mine kolleger er gået mere over til remonterede jordbær, men der er jeg nok lidt mere gammeldags. Det kan dog ende med, at vi går den vej også på et tidspunkt, men det er vi ikke klar til endnu, siger Claus Hunsballe.

Ud til de store kæder

Der er sket meget med jordbærproduktionen lidt uden for Skælskør siden det første væksthus blev opført i 2008. I dag producerer Hunsballe Grønt overdækkede jordbær på 10 hektar, de opsamler regnvand fra drivhustagene i store bassiner, som bruges til at vande planterne med. Også udbyttet af jordbærproduktionen har været god i mange år.

Det skyldes blandt andet, at Hunsballe Grønt er medlem af Gasa Odense, som afsætter alle virksomhedens jordbær, knoldselleri og squash til alle de store kæder i Danmark. Det er alt fra Salling Group, Coop, Dagrofa og Rema 1000, og i sæsonen er der travlt i driv- og væksthusene.

- Vi plukker om formiddagen og er gerne færdig til middag. Så pakker vi dem og sender til centralen. Vi kører afsted med jordbær hver dag, når sæsonen er i gang, lyder det fra Claus Hunsballe.

Hvad byder fremtiden?

Selvom det går godt for Hunsballe Grønt, er Claus og Henriette Hunsballe begyndt at gøre sig overvejelser om fremtiden. Et generationsskifte står nemlig ikke først for, da parrets børn har søgt andre karriereveje.

For at drive Hunsballe Grønt bedst muligt ind i fremtiden, har ægteparret derfor valgt at nedsætte et gårdråd, så der kan blive lavet en ny strategi for virksomheden.

- Det er vigtigt at have en strategi, så man også har en retning på skibet og ikke kommer ud af kurs. Hvis vi skal være en going koncern, skal vi også udvikle os og vækste. Ingen vækst er nemlig det samme som tilbagegang, kommer det fra Claus Hunsballe.

Den klare ambition er derfor, at Hunsballe Grønt skal blive større med årene, og fortsat kan konkurrere på prisen.

- Prisen skal vi være konkurrencedygtige på, men vi skal også være realistiske i forhold til, hvor markedet bevæger sig hen. Jeg troede jo, at jeg skulle lave løg, til jeg ikke kunne mere, men pludselig var de væk og så var det godt, vi var skiftet til jordbær, fortæller han.

Meget har altså ændret sig, siden Claus Hunsballe kastede sig over landbruget i 1990. Men selvom der venter nogle vigtige valg i fremtiden, er jordbærproducenten ikke sen til at kalde rejsen for spændende.

- Overordnet har det været spændende, men også med bump på vejen. Tingene går vildt hurtigt, og du kan ikke slappe for meget af. Du er nødt til at følge med, og derfor er det vigtigt, at vi får lavet en ny strategi, som vi kan følge i fremtiden, siger Claus Hunsballe.