Af Carl Andersen og Jens Meilvang, folketingsmedlemmer (LA)
Ejere af ejendomme i landzone har alt for længe været underlagt for stram regulering.
Vi er blevet bedre til at skelne mellem natur og kulturlandskaber. Gamle landbrugsbygninger er kultur, ikke natur, og mange står ubenyttede hen.
Danskernes boligønsker ændrer sig også. Skal vi bo hver for sig eller tæt på venner og familie for at hjælpe hinanden? Nye måder at bruge gamle bygninger på landet kan skabe mere fællesskab.
Derfor er stolte over de mange solide liberale aftryk som er kommet i den nye planlovsaftale. Her er blot ét eksempel:
I dag er det tilladt at etablere flere boligenheder i eksisterende bygninger i landzone uden væsentlig om- eller tilbygning. Reglerne har primært tilgodeset omdannelse af nedlagte landsbyskoler og erhvervslokaler til beboelse. Disse muligheder udvides nu ved at afskaffe kravet om, at der ikke må foretages »væsentlig ombygning«. Det muliggør fx beboelse i nedlagte stald- og lagerbygninger - endda uden landzonetilladelse.
Et skridt ad gangen
Det er et lille skridt for mange, men et stort skridt for de berørte, som nu lettere kan give en nedlagt trelænget landejendom nyt liv.
Men der er mere at liberalisere.
Vi ønsker også at fjerne forbuddet mod, at ombyggede arealer ikke må overgå til fritidsboliger, bedre muligheder for tilbygning og mulighed for at opdele eksisterende boliger på landet i flere selvstændige matrikler.
Men politik er et skridt ad gangen. Man skal tage sejrene, som de kommer.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.