Produktionen af mælk stiger i EU

Produktionen af mælk i EU ligger 1,1 procent højere end sidste år, og ifølge chefanalytiker i AgroMarkets, John Jensen, er det en relativt stor stigning.

- Sammenligner vi med USA, så stiger deres mælkeproduktion med kun 0,1 procent i forhold til sidste år og ligger dermed noget lavere end EU, bemærker han og oplyser, at det er gode priser i EU, som er med til at holde modet oppe på producenterne.

- Ser vi på mælkeprisen i EU sammenlignet med USA, så er den noget højere i EU.

John Jensen oplyser, at den gennemsnitlige mælkepris i EU var 46,09 euro i april måned, hvor amerikanerne til sammenligning måtte nøjes med 37,2 euro.

På grund af de nuværende priser ser AgroMarkets en begyndende mætning af markedet for mælk, men endnu ikke i en grad, hvor det bekymrer analysehuset.

Læs også