Regeringen foreslår billigere generationsskifte

Torsdag lancerede regeringen et udspil, hvor målet er at skabe et stærkere erhvervsliv ved hjælp af bedre rammevilkår.

To af de fire punkter i udspillet handler om at gøre det lettere for næste generation at overtage virksomheden. Dels lægges der op til at forbedre beskatningen ved generationsskifte, dels ønsker regeringen at nedsætte bo- og gaveafgiften fra 15 procent til 10 procent ved overdragelse af virksomheder til næste generation.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger, at han er særlig glad for, at familieejede virksomheder dermed kan beholde flere af deres egne penge, når nøglerne gives videre til næste generation.

- Vi gør samtidig generationsskiftet mere gennemskueligt og giver danske familieejede virksomheder en tiltrængt økonomisk sikkerhed for, hvad de skal betale i skat, siger han.

Læs også