Bjarne Nygaard (61) driver eget landbrug og Nygaards Maskinstation, der har specialiseret sig i at udføre en række særlige opgavetyper for primært landmænd. Han spekulerer over, hvad andre gør med deres forretning, hvis de ikke har en naturlig arvtager til gesjæften, når de engang ønsker at gå i gang med et generationsskifte.
Gårdspladsen er revet, græsset langs kantstenene ved plænen trimmet, og maskinerne vasket og vedligeholdt. Solen skinner fra en skyfri himmel, og fuglene synger. Der er smukt og velholdt på Bjarne Nygaard og fruens gård på Wedellsborgvej i Husby på Vestfyn.
Fra gården driver Bjarne på 37. år sin maskinstation, hvis haller og maskinhuse er bugnende fulde af en nøje sammensat maskinpark. Fra såmaskiner, ammoniaknedfælder og storballepresser til kalkspreder og traktorer. Flere af maskinerne har Bjarne selv været med til at bygge og tilpasse, så de egner sig til præcis den opgave, der har været behov for eller idéer til.
Som nu for eksempel blomsterfrøssåmaskinen, der bruges til hans nærmest landskendte faunastriber. Præcis dem bruger han denne maskine til at etablere for for eksempel kommuner, virksomheder og boligforeninger i biodiversitetens tegn.
Hvad skal der ske med gården?
For snart et par år siden rundende Bjarne de 60 år. Selvom han er i fuld vigør, til stadighed får masser af gode idéer og driver både eget landbrug og maskinstationen, så er tankerne også så småt begyndt at kredse om, hvad der skal ske med gården og forretningen, når han på et tidspunkt skal på pension.
- Det er ikke endnu! Jeg holder meget af det, jeg laver, har gode kunder og spændende opgaver. Men jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke så småt begyndte at overveje, hvad der skal ske med det hele, når jeg en dag skal på pension, bedyrer Bjarne Nygaard.
- Det er jo en fin lille forretning med masser af opgaver og gode, loyale kunder, jeg har.
Ingen til at overtage
Døtrene er uddannet som henholdsvis sygeplejerske og bioanalytiker, så de har valgt andre veje end deres far.
- Selvom de både som små piger og voksne kvinder af og til har hjulpet og stadig hjælper med opgaver på gården og i forretningen, så ligger deres fremtid ikke her, forklarer Bjarne Nygaard.
- Jeg har lidt gået med den tanke, om jeg mon er den eneste, der har den her udfordring: At jeg har en gård, et landbrug og en forretning, som jeg ikke har en naturlig arvtager til, når den tid kommer. Det er jo ikke en butik, der sådan er hundrede procent klart defineret og mejslet i sten, og det er alsidige interesser og kompetencer, der skal til for at drive den. Så hvordan finder man en medhjælper, man kan træne op, og som med tiden kan og har lyst til at overtage forretningen? spørger Bjarne retorisk.
Yngre samarbejdspartner
- Jeg har forhåbentlig nogle gode år i mig endnu og vil gerne selv så og afhøste blomster om foråret samt køre og sprede halm. Så det kunne være optimalt at få en yngre partner ind, som havde lyst til at tage sig af den anden del af forretningen med for eksempel kørsel af ammoniak, såning af spinat og græsfrø samt pakning af roepulp. Der er masser af muligheder og arbejde for en, der drømmer om at blive selvstændig, har hænderne rigtigt skruet på, og som kan li’ den her livsstil. Rigtig mange dage kører man jo med udsigt over havet og græssende dådyr og andet vildt omkring sig. Så det er en ekstra bonus, smiler Bjarne Nygaard.
- Det kunne være interessant, om der går nogen rundt, som kunne se sig selv i rollen som samarbejdspartner i et sådant generationsskifte, men som ikke er bevidst om muligheden, pointerer Bjarne.
- For vi må være mere end en håndfuld, der går med de her tanker og udfordringer, slutter han.