Innovationscenter for Økologisk Landbrug afholder torsdag den 22. maj topmøde om fremtidens regenerative økologiske landbrug.
Hvordan ser fremtidens landbrug ud, hvis det både skal være økologisk, regenerativt og økonomisk bæredygtigt? Det spørgsmål sætter Innovationscenter for Økologisk Landbrug fokus på til et topmøde torsdag den 22. maj 2025 på Comwell i Kolding.
På topmødet er cirka 50 landmænd, virksomheder, organisationer og forskere samlet til dialog og videndeling.
- Innovationscenter for Økologisk Landbrug har været med til at definere principperne for det regenerative landbrug. På torsdag samler vi de centrale aktører for intensivt at drøfte, hvordan vi sikrer det regenerative økologiske kan udvikles og løftes til mere. Vi tror på, at aktørerne skal og vil tage den drøftelse og det videre ansvar, siger Kirsten Holst Sørensen, der er administrerende direktør for Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
- Når vi ved, hvad landmændene, virksomhederne, organisationerne og forskerne sammen efterspørger, kan vi målrette vores aktiviteter, så vi stiller den viden til rådighed, der er brug for, siger Kirsten Holst Sørensen. Arkivifoto: John AnkersenArrangementet byder på oplæg fra centrale aktører som Innovationscenter for Økologisk Landbrug selv, DLG, Friland, Arla og Naturmælk.
Derudover vil der være gruppearbejde, hvor deltagerne skal diskutere, hvad den regenerative økologi skal gøre mere af, i stedet for mindre af. Ud fra det skal der i fællesskab formuleres et statement, der beskriver de bærende kerneværdier for økologisk regenerativt landbrug. Det fælles statement skal danne grundlag for det videre arbejde i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
- I den bedste af alle verdener udstikker topmødet en arbejdsplan for den videre udformning af vores arbejde med dansk regenerativt økologisk landbrug. For når vi ved, hvad landmændene, virksomhederne, organisationerne og forskerne sammen efterspørger, kan vi målrette vores aktiviteter, så vi stiller den viden til rådighed, der er brug for, siger Kirsten Holst Sørensen.
Pløjefri landmænd tester nye veje