Afgoldningsstrategi: Ingen simple løsninger

Forskere ved Aarhus Universitet har i de forgangne år undersøgt, hvordan koen klarer forskellige afgoldningsprocedurer, og hvilken strategi den er bedst tjent med. Nu er projektet afsluttet. Det oplyser Aarhus Universitet på deres hjemmeside.

Forsøget har blandt andet vist, at når køerne fodres med foder med lavere energiindhold, før malkning ophører, medfører det negativ energibalance og tydelige tegn på sult hos dyrene.

Dette gav anledning til anbefalinger om ikke at sænke energiindholdet i foderet ved afgoldning, men at man »nøjes« med at sænke malkefrekvensen i dagene før afgoldningsdagen.

- Hvordan koen oplever afgoldningsperioden handler imidlertid om mere end sult, fortæller seniorforsker Mette S. Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Hun har været én af deltagerne i det nyligt afsluttede afgoldningsprojekt, og har været med til at undersøge, hvordan yverets kliniske tilstand bliver påvirket af de forskellige tiltag for at reducere mælkeproduktionen og dermed lette afgoldningen – herunder nedsat energiindhold i foderet samt nedsat malkefrekvens.

Data fra 119 Holsteinkøer

I studiet blev enkeltvis eller kombineret effekt af ændringer i foderets energiindhold samt malkefrekvens i en syv-dages periode op til sidste malkning undersøgt.

Effekten blev målt på kliniske yverkarakteristika hos i alt 119 Holstein malkekøer på Danmarks Kvægforskningscenter ved AU Foulum.

I løbet af en uge før og en uge efter sidste malkning har forskerne blandt andet indsamlet data på følgende:

• Fasthed og ømhed af yveret
• Afstand mellem haserne – baseret på foto
• Reaktion på mekanisk yverstimulation samt graden af yverspændthed (fylde)

Hvordan koen oplever afgoldningsperioden, handler imidlertid om mere end sult

Mette S. Herskin, seniorforsker, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

God effekt på yveret af lav-energifoder 

Aarhus Universitet oplyser, at undersøgelsen viste, at de almindeligt praktiserede afgoldningsprocedurer kan påvirke yverets kliniske karakteristika. Det kan føre til reaktioner ved påvirkning af yveret, som kan tyde på ubehag hos de højtydende malkekøer.

Resultaterne viste endvidere, at i ugen før sidste malkning sænkede fodring med lav-energifoder risikoen for, at køerne havde et spændt yver og reducerede graden af mælkeophobning.

Køerne, på denne behandling, viste desuden nedsat afværgeadfærd ved yverstimulation, hvilket ifølge forskerne tyder på, at disse køer oplevede mindre yver-relateret ubehag eller smerter. Den samme virkning sås i ugen efter afgoldning.

Desuden holdt køerne lavere afstand mellem haserne, som forskerne betragter som et udtryk for et mindre fyldt og/eller ømt yver. Der fandtes ingen klar effekt af nedsat malkefrekvens på de undersøgte yverkarakteristika.

Forskerne fremhæver imidlertid, at før afgoldning blev de fleste kliniske karakteristika af praktiske grunde indsamlet relativt få timer efter morgenmalkning – hvor såvel køer malket en som to gange pr. døgn blev malket, hvorfor effekterne af malkefrekvens ikke forventedes at være udtalte på dette tidspunkt.

- Vores resultater tyder på, at man, ved brug af gradvis afgoldning, forårsaget af tildeling af lav-energifoder, kan påvirke yveret i en retning, der medfører mindre ubehag og/eller smerter, end når køerne afgoldes brat, lyder det fra Mette S. Herskin.

Hun peger på, at tidligere resultater imidlertid har vist, at gradvis afgoldning, med energifattigt foder, medfører negativ energibalance og adfærdsmæssige tegn på sult.

- Det har derfor også en negativ virkning på dyrevelfærden at reducere energitildelingen før sidste malkning, og den samlede belastning kender vi ikke, understreger hun og fortsætter:

- Videre studier, som involverer motivationelle målinger og samlet tager højde for alle potentielle negative effekter af de forskellige afgoldningsstrategier, er nødvendige for at forstå de velfærdsmæssige konsekvenser af afgoldning for højtydende malkekøer.