Hvordan påvirker nye biologiske løsninger, der erstatter kemi, miljøet? Det undersøger et nyt forskningsprojekt.
Det er ingen hemmelighed, at kemi i stigende grad bliver skiftet ud med andre biologiske løsninger på ukrudtsproblemer.
Skiftet sker for at skåne naturen, men vi ved for lidt om, hvilken effekt de biologiske løsninger har på miljøet og økosystemerne, forklarer professor Carsten Suhr Jacobsen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.
- Det er enormt positivt, at der kommer masser af nye biologiske midler på markedet i disse år, for formålet er jo at passe på naturen. I vores iver efter at håndtere klima- og biodiversitetskrisen skal vi dog være sikre på, at de nye løsninger ikke har uforudsete bivirkninger, siger han i en pressemeddelelse.
60 mio. fra Novo Nordisk
Men det skal der nu ses nærmere på. Novo Nordisk har afsat 60 millioner kroner til forskningsprojektet EMBARQ, der løber over de næste seks år.
En af ambitionerne med det nye forskningsprojekt er at udvikle en avanceret computermodel, der kan vurdere, hvilken effekt et biologisk virkemiddel vil have på et økosystem. Håbet er, at forskerne kan få en præcis vurdering ved blot at fodre computeren med genomisk data om de mikroorganismer, der er i produktet.
- Forskningsprojektet er et stort tværfagligt samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Statens Serum Institut. Det gør, at vi forhåbentlig kan levere nogle resultater såsom computermodellen – som vi ikke ville kunne udvikle alene, siger Carsten Suhr Jakobsen.
Projektet kommer til at køre i et samarbejde mellem flere forskellige organisationer. Københavns Universitet er leder af projektet og har fået den største bevilling på 24 millioner kroner. Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet har fået 18 millioner kroner, Aalborg Universitet og Statens Serum Institut har begge fået 9 millioner kroner. I alt 60 millioner kroner.