Revisor giver ny Skare-virksomhed dumpekarakter

Sagaen om Kurt Skare har været en lang og kompliceret affære.

Nu er der imidlertid et nyt kapitel at skrive i sagen.

Regnskabet fra det nye selskab fra den konkursramte Kurt Skare, Skare Selected Beef Aps, der blev stiftet 14. februar 2023 og hvis daglige drift styres af Kurt Skare og ejes af hans hustru, Birgith Dall Skare, har fået på puklen med regnskabspåtegning fra revisorerne.

Det skriver Finans.

Revisoren på regnskabet giver dermed den sjældne såkaldte »afkræftende konklusion«, da man mener, at regnskabets fremlægning ikke stemmer overens med realiteterne.

- Ledelsen har ikke på underskriftstidspunktet kunnet fremlægge en plan for, at selskabet kan få tilvejebragt den fornødne likviditet og reetablering af egenkapitalen. Planen vanskeliggøres af, at ledelsen er gået personlig konkurs, og dette b.la. har negative konsekvenser på hovedaktionærens økonomi og mulighed for at støtte selskabet i tilstrækkelig grad. Vi tager derfor forbehold for, at årsregnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift, skriver revisoren i regnskabsrapporten.

Regnskabsperioden for Skare Selected Beefs første regnskab dækker knap otte måneder og viser et underskud på 2,5 millioner kroner samt en negativ egenkapital på 2,4 millioner kroner.

Læs også