Himmerlandskød hæver noteringen i visse kategorier

Øget efterspørgsel på kalvekødsprodukter, sammenholdt med færre dyr i Europa, gør, at Himmerlandskød har hævet noteringen i bestemte kategorier i denne uge.

En pæn efterspørgsel på både okse- og kalvekød på hjemmemarkedet fortsætter ind i denne uge, og denne øgede efterspørgsel på kalvekødsprodukter, sammenholdt med færre dyr i Europa, gør, at det private slagteriselskab Himmerlandskød i denne uge har hævet noteringen med 30 øre pr. kg for kalve og kvier under 12 måneder.

Den øvrige notering er uændret.

- Salget er især drevet af de dyrere oksekødsudskæringer og hakket oksekød. Samtidig er der en høj efterspørgsel på kalvekødsudskæringer – blandet andet Himmerlandskøds kalveculotter til helstegning, lyder det i selskabets markedsberetning.

Lunt vejr hjælper

- Det lune vejr har en positiv effekt på afsætningen til foodservice, især caféer og restauranter.

- Eksporten af bagfjerdinger til de sydeuropæiske markeder er fortsat positiv, mens markedet for huder og plusprodukter er udfordret af lav efterspørgsel, lyder det videre fra Himmerlandskød, der søger leverandører af danske kreaturer, både konventionelle og økologiske.

Læs også