Agrovi overtager regnskaber fra LASJ

LASJ overdrager regnskabskunder til Agrovi Vest på Hørbygaard ved Holbæk.

I fremtiden bliver det Agrovi, der skal sørge for at lave regnskab for de kunder i Odsherred, som indtil nu har brugt LASJ, der for knap et halvt år siden blev etableret efter sammenlægning af Odsherreds Landboforening og Sjællandske Familielandbrug.

- Vi glæder os over at kunne hjælpe og føler, at vi har den fornødne viden om Odsherred og området, så vi er godt rustet til at tilbyde en stærk faglighed til kunderne dér, siger direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Han peger blandt andet på, at Agrovi i otte år har haft kontor på Hørbygaard ved Holbæk, hvor de rådgiver en bred kundekreds.

- Det betyder, at vi har et nærvær i området, som kunderne forhåbentligt kan mærke. Det er selvfølgelig en forretningsmulighed for os, men drivkraften har været at sikre, at kunderne ikke blev efterladt på perronen, siger Niels Peter Ravnsborg.

Læs også