Store eksportmuligheder til Indien

De politiske kontrakter mellem Danmark og Indien er tætte. Statsminister Mette Frederiksen besøgte Indien i 2021, og Indiens premierminister Narendra Modi var på officielt besøg i Danmark i 2022. Indien står overfor store investeringer i energi og vand.

Alene i år forventes Indiens BNP at vokse med 4,4 procent og i 2024 med 7,2 procent. Indien er Danmarks 18. største eksportland og mere end 165 danske virksomheder er etableret i Indien med sammenlagt over 90.000 ansatte.

Det grønne strategiske partnerskab mellem Danmark og Indien, der blev indgået i 2020, har sikret Danmark en unik position i Indien. Danmark yder et væsentligt bidrag til Indiens grønne omstilling specielt inden for energi og vand.

Indien er et interessant marked for de danske virksomheder, der leverer højteknologiske løsninger. Indien er verdens femtestørste økonomi og blandt de fem lande, der har den hurtigst voksende økonomi i verden.

Alene i år forventes Indiens BNP at vokse med 4,4 procent og i 2024 med 7,2 procent. Indien er Danmarks 18. største eksportland og mere end 165 danske virksomheder er etableret i Indien med sammenlagt over 90.000 ansatte.

18 procent af verdens befolkning bor i Indien, men landet har kun fire procent af verdens vandressourcer og er dermed blandt verdens mest udfordrede lande med hensyn til vandforsyning. Efterspørgslen på vand ventes at overstige udbuddet med 50 procent inden 2030, samtidig vil Indien i de kommende år blive et af verdens største markeder for vedvarende energi. Indiens elforbrug forventes tredoblet i 2040 og vil overstige EU's nuværende elforbrug.

Det er en udvikling, danske virksomheder bør interessere sig for, da det kræver store investeringer i ny teknologi i Indien.

1,2 hektar er et gennemsnitligt landbrug i Indien

I 2023 forventes Indien at blive verdens folkerigeste nation og verdens fjerdestørste økonomi. Derudover vokser det indiske demokrati med fri presse og en hurtigt voksende engelsktalende middelklasse med stærke forbindelser til Vesten. Indiens befolkningstal er cirka 1,4 milliarder, kun overgået af Kina med cirka 1,45 milliarder.

55 procent af landet er opdyrket landbrugsjord, og siden uafhængigheden i 1947 er det dyrkede areal vokset og vokset. Den vigtigste afgrøde er ris, efterfulgt af hvede, hirse og en række bælgfrugter. De vigtigste salgsafgrøder er oliefrø, sukker, bomuld, jute, tobak, te og kartofler.

Trods de nye teknikker er produktiviteten i det meste af landbruget lav, og fattigdom er udbredt i landområderne. En hovedårsag er den skæve jordfordeling. 30 procent af landbefolkningen ejer ikke jord, og yderligere 30 procent ejer under to hektar. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er under 1,2 hektar. Denne gruppe på millioner af fattige bønder og landarbejdere udgør et kolossalt og nærværende fattigdomsproblem i Indien.

Demografi og befolkning

72 procent af inderne bor på landet og en stigende del bor i de 35 byer med mere end en million indbyggere, blandt dem er nogle af verdens største byer. De tre største byer – Mumbai, Kolkata og Delhi – har tilsammen mere end 44 millioner indbyggere og mere end 15 millioner indere bor uden for landets grænser.

Landbruget beskæftiger tre fjerdedele af den indiske arbejdsstyrke og bidrager med 25 procent til BNP. Byerhvervene, industri og service, bidrager med henholdsvis 25 og 50 procent til BNP.

 

Læs også