Stor naturplan stemt endeligt igennem i EU

En kæmpe naturplan, der har været genstand for store opgør i EU det seneste år, er nu endeligt stemt igennem i EU.

Det skriver dr.dk.

Planen betyder, at medlemslandene skal indføre tiltag om naturgenopretning på 20 procent af deres arealer til lands og til havs inden dette årtis udløb.

På det sociale medie X skriver den danske miljøminister Magnus Heunicke (S):

- Den er hjemme! I dag er en ualmindelig stor dag for naturen i Europa. Trods flere forsøg fra andre lande på at udskyde vedtagelsen af naturgenopretningsforordningen, har vi nu endeligt vedtaget forordningen.

Han kalder det for en sejr for den grønne omstilling.

- Det her viser at EU er i stand til at træffe grønne beslutninger efter EP-valget trods sorte spådomme.

Ifølge dr.dk stemte Italien, Ungarn, Polen, Holland, Sverige og Finland imod. Belgien afstod fra at stemme.

Læs også