Proteinafgrøder og ny PCR-test til afgrøderne var blandt emnerne, da Velas og Danish Agro holdt markvandring i forsøgsmarkerne i Nr. Søby på Midtfyn.
Det var med succes, at Velas og Danish Agro tirsdag – til den årlige markvandring på Danish Agros arealer i Nr. Søby på Midtfyn – havde givet mulighed for deltagelse både om eftermiddagen og om aftenen.
- Jeg tror, vi er 40-50 flere, end vi vanlig er, sagde afdelingsleder i planteavl Troels Melvang med henvisning til de i alt cirka 160 samlede deltagere, der var mødt op henholdsvis klokken 13 og klokken 17.